11.9 C
Copenhagen
29 oktober 2024

ARK: Survival Evolved

Published:

ARK: Survival Evolved er amerikanske Studio Wildcards først spil, et overlevelses MMO hvor du skal samle ressourcer, bygge, opfinde og fremstille våben for at kunne overleve i en smuk med også meget brutal verden hvor de store dinosaurer, nogle gange, er den mindste af dine bekymringer.

Ambitionerne hos Wildcard har været skyhøje, de har formået at skabe en fantastisk verden, hvor det at gå på opdagelse er både en intens oplevelse og en fryd for øjet. Desværre er oplevelsen ikke lutter lagkage, det virker nemlig som om, at der for hver stor oplevelser og klimakstiske højdepunkt gemmer sig en række skuffelser, frustrationer og tekniske fejl.

Spillet starter med at du vågner op på stranden på en ø, du er forkommen, sulten og kun udstyret med de bare næver. Det er nu op til dig at skaffe noget at spise, samle ting der kan bruges til at lave våben eller bygge noget der minder om et shelter. I starten handler det om de helt basale fornødenheder så som at samle bær, brændsel og bygge materialer, men som spillet langsom åbner op kan du også gå på jagt, gøre dyr tamme og bruge dem til transport, til at kæmpe ved din side eller til at indsamle ressourcer til dig…. Men disse ting virker meget langt væk i starten, og spillet har et ret langsommeligt tempo.

The Ark kan være et utroligt frustrerende og svært at komme i gang med, på den måde minder det om Dark Souls serien, hvor man, specielt i starten dør igen og igen, og gradvist må lære af sine fejltrin og gøre sig bitre erfaringer, der så på sigt klæder dig på til bedre at kunne overleve. Et andet lighedspunkt med Dark Souls serien er, at du ofte må vinke farvel til dine sparsomme hjælpemidler, der har kostet dyrebare ressourcer og masserer af tid at fremstille, når et sultent bæst har slået dig ihjel, og efterfølgende ”holder vagt” netop der hvor du døde og efterlod dit udstyr. Det kan være voldsomt frustrerende, ikke så meget det at dø og tvinges til at vælge en anden strategi – det er der trods alt læring i, men det at blive frarøvet våben og ressourcer der kan have taget timer at fremstille, kan for en spiller med mit temperament og begrænset tid til at spille spil generelt, være en kilde til at man giver op og ikke har lyst til at vende tilbage.

Et andet frustrerende element ved The Ark er en myriade af små grafisk og tekniske fejl der præger spiloplevelsen. Det er ikke tale om nogle store grove fejl, men derimod mange små fejl og glitches, der ikke er spilødelæggende, men alligevel bidrager til løbende frustration, jeg nævner i flæng: usynlige væge, spillet registrerer dårligt (eller slet ikke) når du slå, dyr der løber ind i træer eller klipper og ikke kan finder ud af at vende om, man sidder fast i omgivelserne (hvilket kan være dødeligt) og tilsyneladende uforklarlige fald i framerate.

På den positive side ser øen, dens vegetation og rige dyreliv fantastisk ud, det er en fryd at gå på opdagelse og bare opleve spillet folde sig ud. Bygge delen og hele den del med at udvikle nye færdigheder og teknologi er intuitiv, nem og enkel at gå til, der er mange gyldne øjeblikke hvor man for første gang for adgang til en dims eller en teknik der bare gør din liv på øen nemmere eller åbner for en helt ny måde at spille spillet på, og her er ARK virker en fantastisk oplevelse, der er bare uendeligt meget arbejde og tid forbundet med at samle ressourcer til at nå disse nye opdagelser, specielt når man kommer længere ind i spillet.

Jeg brugte det meste af min tid på ARK i singleplayer-delen, men ARK er i høj grad en multiplayeroplevelse, hvor du kan dele øen med op til 100 andre spillere. Her vil jeg dog anbefale at du har rigtig god tid til at spille, og at du finder nogle venligsindede medspillere, der vil hjælpe med at beskytte dig, og dele ud af deres ressourcer. Der er ikke noget “jeg” i ARKs multiplayer, og du finder hurtigt ud af, at timers, måske dages, arbejde kan være spildt når du vender tilbage efter en pause, og finder dit shelter ødelagt og dine redskaber, mad og våben stjålet.

Godt
Spændende kamp/overlevelsessystem med masser af tilpasningsmuligheder.
Flotte landskaber at udforske, rigt dyre og planteliv.
Bygge- og udviklingsdelen er omfattende men ganske intuitiv.

Skidt
Rigtig mange små og store tekniske fejl.
Det kræver meget af spilleren at nå til der hvor det bliver rigtig sjovt.

Edit:
Der er en ny udvidelse ud til spillet kaldet ARK: Aberration, se traileren lige her:

Related articles

spot_img

Recent articles

spot_img