Blues and bullets er et episodeopdelt detektiv mysterie, som foregår primært igennem quicktime events, let tredje persons skydning, og detektiv arbejde, hvor der skal gennemsøges gerningssteder, forhøres vidner mv. På nuværende tidspunkt (26/08-2015) er der kun udgivet en enkelt episode, og det er derfor den som der i denne anmeldelse tages udgangspunkt i.
Historien:
Du spiller som Eliot Ness, en pensioneret politimand, der efter sin tid i korpset har valgt at etablere sin egen diner, hvor han lever et stille liv. Dette slutter meget pludseligt (surprise!) da børn begynder at forsvinde i hans by, og han bliver opsøgt af en gammel bekendt, som får ham til endnu en gang at forfølge retfærdigheden, og komme til bunds i mysteriet. Historien bygger meget langsomt op, og i den første times tid gik det måske også lige stille nok frem. Det går dog hurtigt op for en at dette er en meget omfattende fortælling, og at der er en årsag til at man langsomt bliver suget ind i mysteriet. Overordnet set, og uden at røbe for meget, så er historien fantastisk spændende, og har en helt speciel vibe over sig, til dels grundet det gode ”manuskript”, og til dels den fantastiske atmosfære der er i spillet.
Grafikken:
Grafikken er ikke overvældende flot, og den bærer en smule præg af at det er et lille udviklerstudie der står bag spillet. Her har man dog valgt at køre en meget typisk noir stil, hvor hele spillet er sort hvid, med en smule rød hist og her, til at markere vigtige ting (primært blod). Dette er et klogt træk idet det giver spillet sit eget unikke udtryk, på trods af at grafikken ikke er i højsædet. Derudover er detaljerigdommen stor, og der er gjort meget ud af at genskabe tidsperioden på en troværdig og realistisk måde, hvilket i høj grad skaber indlevelse for spilleren.
Lyden:
Der er ingen grund til at danse om den varme grød her, lyden er fantastisk! Stemmeskuespillet er først og fremmest virkeligt godt. Doug Cockle lægger stemme til Eliot Ness, og gør det formidabelt. Kender man ikke Doug Cockle, så er det ham der er stemmen bag Geralt of Rivia, protagonisten i The Witcher spilserien. Han formår virkeligt at nuancere sit sprogbrug, og man kan tydeligt høre forskel på Eliot Ness fra han er en pensioneret gut der ejer en diner, til han atter en gang står i skudlinjen som detektiv.
Musikken er ligeledes fantastisk god, og skaber en perfekt atmosfære for spillet. Det er klassisk musik, som er differentieret alt efter om man skyder modstandere, eller er i gang med at afsøge et gerningssted. Der er en fantastisk dynamik.
Gameplay:
Gameplayet er godt, om end ikke synderligt svært. Det er ligesom ikke det der er i højsædet, og det foregår primært i quicktime events, imens det klart er historien der kræses for. De hurtige ”skyde” scener, hvor man i bedste tredje persons Hitman stil skal afsætte sine fjender med sin seksløber, er et behageligt afbræk, og det er ikke specielt lange stykker det drejer sig om.
Dommen:
Blues and Bullets ser ud til at blive en fantastisk spændende og medrivende serie. Første afsnit viser sublime takter, og til en pris der hedder sølle $5 (for ét afsnit), så kan jeg næsten ikke se hvorfor man ikke skulle give det et forsøg!
