Meget er sket på syv år, men det gælder ikke for Borderlands, og det er for det meste en god ting. Heldigvis er alt hvad du elsker ved serien nemlig det samme, galskaben, humoren, mængden af loot, farverige altødelæggende våben og velfungerende multiplayer er stadig grundpillerne i Gearbox’s skøre univers.
Du har stadig valget mellem fire klasser fra start af spillet, og de er ret forskellige, så når du efter rundt regnet 30 timer har været igennem historien og alle sidemissioner, venter der potentielt en forholdsvis frisk spiloplevelse, hvis du gennemspiller Borderlands 3 igen med en af de andre klasser med en ny gruppe venner.
Selve gameplayet og spilmekanismerne er i vid udstrækning de samme som i Borderlands 2, du er stadig “Vault Hunter” på jagt efter rigdomme på Pandora (og andre planeter) og oplevelsen er stadig bedst sammen med en gruppe venner. Grafisk ligner Borderlands stadig en tegneserie på grund af den særlige cel-shade stil, der nok af mange ellers forbindes med japanske rollespil. Det er smukt på sin egen unikke facon, og et frisk pust i en genre der ellers altid fokuserer på ultra realisme.
Så hvad er nyt i Borderlands spørger du med rette? Ikke så meget, for der er ingen grund til at ændre radikalt på en formel der virker. Udviklerne har i stedet gjort en indsats for at tilføje variation til kampene, der er tilføjet mulighed for at indstille de enkelte våben til eksempelvis ”burst” eller ”automatic”. Det er nu også muligt at ”glide” ved at dukke sig mens man løber, samt det føles lidt mere flexibelt hvilke bygning og omgivelser man kan komme op på, så det giver lidt mere mobilitet og et bedre flow i kampene.
I modsætning til mange andre spil er det de tilfældige møder med fjender der er de sjoveste og mest velfungerende, hvorimod boss kampene i nogle tilfælde trækker lidt for langt ud og bliver ensformige, det kan føles lidt klaustrofobisk og handler ofte bare om at skyde på samme måde mod en give svaghed og vente på at det er nok til at tage livet af den. Det er dog ikke anderledes end i tidligere Borderlands spil, og det er nok mere et udtryk for at det er svært at lave spændende og unikke boss-kampe i FPS-genren som helhed.
Stemmeskuespillet er hele vejen rundt i top, det er velskrevet og humoristisk som det efterhånden er blevet et varemærke for Borderlands serien. Der er en variation af karakterer, racer og accenter og man kan ikke undgå at sidde og smågrine over et eller andet skørt og skævt der konstant dukker op. Heldigvis er min ynglings karakter Tiny Tina også med i denne omgang, og den 13-årige sprængstofekspert skuffer bare aldrig. Derimod skal man lige vende sig til savnet af Handsome Jack, der var en af de mest karismatiske skurke nogensinde, han medvirkede i både Borderlands 2 og Borderlands: The Pre-Sequel.
Musikken, der i øvrigt bland andre er komponeret af danske Jesper Kyd, er atmosfærisk og stemningsfuld, den passer fint til omgivelserne og spillet generelt, men det er ikke hvad jeg vil kalde et mesterværk og noget jeg går rundt med i hovedet efter min Playstation er slukket.
Desværre oplevede jeg nogle irriterende fald i framerate når der foregik meget på skærmen, det var ikke alt ødelæggende for oplevelsen, men det er ikke desto mindre frustrerende når man kæmper for overlevelse i de rå omgivelser. Jeg er usikker på hvor meget der skal tilskrives min aldrende standard Playstation 4, (jeg har ikke haft mulighed for at sammenligne med en PS4 pro) men jeg ikke haft lignende problemer med andre store og krævende udgivelser.
I Menuen kan der vælges grafiske indstillinger, og er du indehaver af en PS4 pro kan der vælges helt op til 60fps og opløsning på 1080p. Vi andre må nøjes med 30fps, og selv her er der altså udsving og hastighedsnedsættelser på få, men ofte kritiske, tidspunkter, det er typisk når der er stor aktivitet på skærmen, eller i lokal multiplayer når den ene spiller forsøger at åbne menuen mens den anden er i kamp. Jeg vil dog gerne lovprise Gearbox’s dedikation til at skabe en herlig lokal multiplayer oplevelse, dem er der ikke voldsomt mange af længere, og her shiner Borderlands serien i den grad!
