’Dragon Ball’ blev skabt af Akira Toriyama helt tilbage i 1984, og efterfølgeren ’Dragon Ball Z’ så dagens lys i 1989. ’Dragon Ball’ er den næst mest sælgende mangaserie nogensinde (ca. 230 mio. på verdensplan), kun overgået af ’One Piece’, og er sammen med Pokemon de serier der har klaret sig bedst i vesten, og gjort manga merchandise til fast inventar på et hvert børneværelse i både USA og Europa.
Det er Namco Bandai der sidder tungt på rettighederne til Dragon Ball merchandise, herunder også spillicensen, og den har de flittigt gjort brugt af siden slutningen af 80’erne. Groft sagt kan man opdele alle Dragon Ball Z spil til dato i to kategorier, fighting og RPG. Selvom de første spil under Dragon Ball Z navnet var RPG spil til Nintendo 8bit maskine i 1990, så var det ikke før Super Butoden serien på Super Nintendoen og SEGA Mega Drive, at vi på disse breddegrader fik lov til at slås med Goku og co. I 1994.
Der er dog nok for alvor Budokai serien på Playstation 2 og Gamecube, som de fleste vil huske, de spil var så populære, at de også er blevet genudgivet i en HD collection til PS3, der dog mærkeligt nok, kun indeholder det først og det tredje spil i serien, toeren blev der ikke plads til.
Nu er det nyste spil i serien på gaden, og det har fået titlen Dragon Ball Z: Battle of Z. Det er udviklerne Artdink der har fået opgaven, og det overraskede mig meget, og rejste mine forventninger til spillet betydeligt. Artdink har været i branchen siden slutningen af 80’erne, men hvis navnet ikke siger dig noget er du lovligt undskyldt, da langt de fleste af deres projekter ikke har været publiceret uden for Japan, de få der har fået en engelsk oversættelse, har været meget specielle titler som eksempelvis Aquanaut’s Holiday (1996), Tail of the Sun (1997), No One Can Stop Mr. Domino (1998) og ikke mindst en af mine personlige favoritter Carnage Heart (1997) alle sammen til Playstation 1.
Bringer Artdink så noget nyt og spændende til bordet? Svaret er både ja og nej, det er stadig et traditionelt Dragon Ball Z fighting spil med dybe rødder til både Budokai og Butoden serierne. Historie er der ingen af, ud over lidt ’trash talk’ fra begge sider når en mission starter. Så dem der havde håbet på et mere ’open world’ eller historiedrevet spil, må stadig vente. Til gengæld bringer Artdink en helt ny dybde i tilpasning af karakterer og forberedelse til de enkelte kampe, ikke nok med at der skal tjenes erfaringspoint så man siger i level, man skal også samle kort med forskellige power-ups og sætte dem på sit hold af kæmpere.
Jeg blev glædeligt overrasket over hvor vigtigt disse forberedelser og opsætning af karakterer viser sig at være, sværhedsgraden er nemlig stødt stigende, og senere i spillet er det tvingende nødvendigt at overveje både hvilke karakterer du bringer til kampen, og i høj grad opsætningen af kort. Små ændringer kan have stor betydning, og får du tæsk i en mission er det fordi du ikke har forberedt dig godt nok.
Selve kampene forgår traditionen tro på temmelig store baner, hvor man løber, svæver eller teleporterer sig rundt og slås mod et hold af modstandere, man kan angribe sine modstandere både i nærkamp og på afstand, og nogle karakterer egner sig bedre til det ene end det andet. Styringen er generelt god, men det kan være svært at orienterer sig, dels pga. et kamera der ikke altid giver den bedste vinkel, og dels fordi ’log-on’ mekanismen og måden man skifter fokus fra den ene fjende til den anden, kan skade mere end den gavner når der er mange fjender til stede i kampen på same tid.
Animationerne rigtig gode, og flydende, Artdink har benyttet sig af den karakteristiske cel-shaded stil, der giver spillet det helt rigtige anime look. Selvom kampene tit er hektiske og venner, fjender og engergy-beams flyver om ørerne på dig, er der ingen bemærkninger på framerate. Lydsiden er også fin, med masser af gode lydeffekter i kampene, og selvom lydene i menuen (om man bruger faktisk meget tid i menuerne) er lidt irriterende og gammeldags, så er serien titelmelodi ved spillets opstart mere end nok til, at få dig pumpet op til kamp.
Der er over 70 karakterer med i spillet, men mange af dem skal låses op, og det sker helt automatisk som du klare missioner undervejs i spillet. Man starter med missioner fra ’The Saiyan Saga’ men spillet dækker også ’The Frieza Saga’, ’The Cell Saga’ og ’The Majin Buu Saga’ plus de alternative historielinjer ’Another Age’, ’Extra Age’ og ’Special Age sagas’.
Der er også mulighed for at spille missioner i ’Team Battles’ og i ’Co-op mode’ sammen med venner, men af en eller anden utilgivelig grund er der kun mulighed for online co-op, kom nu ind i kampen! Vi er nogle der stadig godt kan lide at mødes og sidde sammen med venner eller familie og spille spil.
Konklusion
Battle of Z er det nyeste skud på stammen i Dragon Ball Z fighting spil. Det læner sig kraftigt op af Bukukai og Butoden spillene, men tilføjer samtidig en dyb grad af karaktertilpasning og forberedelse til de enkelte missioner, der gør spillet bedre og mere vanedannende end det burde være.
Den manglende historie og generel introduktion kan gøre det svært tilgængeligt for spillere der ikke allerede kender Dragon Ball universet, men i mine øjne er dette et bedre spil en både de to Raging Blast spil og Ultimate Tenkaichi.
Godt:
Dyb og velintegreret karakteropsætning.
God brug af figurer og senarier fra alle de forskellige sagaer.
God brug af cel-shaded grafik.
Skidt:
Co-op kan kun spilles online
Kamera og log-on kan være frustrerende specielt i kampe der indvolvere mange fjender.
mangelfuld historie og vejledning gør det svært tilgængeligt for ikke fans.
Vurdering:
4/6
