Vi gamere er nogle pokkers fanboys. En kultur af spillere som skænker loyaliteten til den ene del af stridende parter. Hvis det ikke er konsollen, så er det software-huset, og britiske Codemasters har, med sin historik og specialitet i racerspil, dyrket en underskov af inkarnerede fans. Men fans er også farlige. Hvis man stryger dem en anelse mod hårene, så eksploderer kulissen.
Mange racerfans var utilfredse med drejningen Codemasters valgte i GRID 2. Det første GRID havde et potentiale som arvetageren efter TOCA Race Driver, med en stærk motorblok i en autentisk synergi med motorsportens kultur, men frem for at optimere i samme spor, blev GRID 2 omlakeret til en arcade-racer med fokus på overdrevet drifting, aggressiv fysik og en imponerende følelse af fart. Og så var det glimrende at spille med almindelige controller.
Måske blev der sendt for mange sure fanmails, for Codemaster kom hurtigt tilbage med en back-on-track løsning af det oprindelige GRID. Så hurtigt at det næste må være planlagt.
GRID Autosport genoptager instinktet for motorsport som Codemasters er enevældige i, for selvom der er en fartglæde repræsenteret, så tvinger Autosport dig til at tage sporten mere seriøst end i GRID 2. For at pleje sine fans yderligere, er det autentiske cockpit-view tilbage som mest optimale udsyn, og force feedback rattet er nærmest obligatorisk hvis man skal ligge godt i svingene. Er det bedre? Personligt var det en stor fryd for mig at hugge speederen i bund i GRID 2 og voldtage lakken på aggressive modstandere i de hårdtslående sving, men det er en smagssag.
Karrieren i GRID Autosport er baseret på baner og discipliner. Bilmærker er nærmest underordnet. Fem hovedkategorier med frit valg i fem meget forskellige køreoplevelser vil teste dine færdigheder i vejgreb: Touring, Endurance, Open Wheel, Tuner og Street. Alle discipliner køres på reelle racerbaner, enten på afsondrede baner rundt omkring i verden, eller i storbyers afspærrede gader. Reglerne og målene er forskellige. Touring er den mest traditionelle form, med fokus på fart, overhalinger, blokader og positioner for at komme først, mens andre discipliner repræsenterer natløb, driftchallenge og time attack. Street er den disciplin med mest GRID2 gefühl, trods en mere seriøs indgangsvinkel, men oplevelsen af at brage igennem gaderne i Dubai, mens lufttrykket buldrer i øregangen og skyskraberne hvirvler forbi nethinden, er en fantastisk zen-oplevelse.
De fem kategorier giver god adspredelse i køreglæden, og spillere vil hurtigt finde deres personlige favorit. Formentlig er Touring og Street gode kandidater, men for at låse op for spillets ekstra features, tvinges spilleren til at optjene XP i alle kategorierne, hvilket kan være irriterende. Uanset i hvilken disciplin du sætter dit første aftryk, vil en stejl indlæringskurve knuse din vindermentalitet, for førstepladsen erobres kun af professionelle som har fuld kontrol og amatør-racerens hardware i hjemmet.
Vi ved Codemasters kan klemme det umulige ud af en PS3, men alligevel: Hænderne op for den tekniske katalysator. Deres EGO engine kan stadig få en gammel konsol til at nærme sig next gen grafik. Banernes niveau af detaljer og optiske effekter raser forbi forruden med skyhøj framerate uden texture popping. Flere forventelige features er integrationen med Codemasters Racenet, men den sociale faktor kan også nydes på tomandshånd med en god, gammeldags splitscreen til to-spiller gadeløb. Dejligt initiativ som mange nutidige bilspil har glemt, for sociale spil nydes nu bedst i sociale rum.
Codemasters har atter udviklet et eminent, teknisk racerspil, men mest inden for kabinens rammer. GRID Autosport sitrer af sans for detaljer promoveret med en afdæmpet rolighed, men i forbifarten har spilhuset glemt følelsen i racerløbet. GRID 2 satte tænderne i spillerens vindermentalitet, og Gran Turismo sigter efter bilkulturens mytologi og passionen for bilmærker. Andre typiske racerspil vækker en identificerbar karrierefølelse bag rattet, for kun vinderpotentialet får sponsorernes opmærksomhed. Men GRID Autosport har, med sine fragmenterede og nonlineære discipliner, nedprioriteret den psykologiske årsag til, at vi presser speedometernålen.
