Det er efterhånden ved at være 6 år siden Team Bundie og Rockstar udgave L.A. Noire, og selvom jeg ikke er stor fan af remasters og genudgivelser i det omfang vi har set de seneste år, så må jeg indrømme, at jeg har set frem til et gensyn med spillet på den nye generation af spillekonsoller. L.A. Noire er ude til både Playstation, Xbox One og Nintendo Switch, og selvom der ikke er meget nyt under solen, så er spillet en velkommen genudgivelse, både for os der har været igennem spillet før, men i særdeleshed for dem der ikke har prøvet L.A. Noire før.
I spillet indtager vi rollen som Cole Phelps, en højt dekoreret krigsveteran, der er vendt hjem til Los Angeles, Californien for at arbejde som politimand. Året et 1947 og vi følger Cole i hans arbejde, først som almindelig patruljebetjent og senere trafik, drabs, narkotika og brandstiftelses afdelingerne. De enkelte sager er bygget op så man først skal udforske et gerningssted, danne sig et overblik, samle beviser og snakke med vidner og senere mistænkte. Når man afhører vidner eller mistænkte har man mulighed for at tro på det de siger, tvivle på dem eller anklage dem for at lyve. Det er op til spilleren at vurdere dels ud fra de indsamlede beviser, men også ud fra de afhørtes reaktioner, kropssprog og ansigstudtryk.
Der er mere til L.A. Noire end afhøringer og undersøgelser af gerningssteder. Der er også actionsekvenser i spillet, af og til må Cole forfølge en mistænkt der er på flugt, klare skærene i en skudduel eller jagte en forbryder i en hæsblæsende biljagt. Selvom actionelementerne er en velkommen afveksling, er disse sekvenser og specielt styringen i dem, set bedre i andre spil. Det er detektivarbejdet, historien og spillets atmosfære der er spillets hjerte og sjæl, og det er stadig her 6 år efter den oprindelige udgivelse, det der gør oplevelsen unik. Det arbejde der er lagt i at skabe et troværdigt Los Angeles anno 1947 er ganske enkelt imponerende. Det er ingen hemmelighed at spillet stjæler fra 40′ og 50’ernes film noir, og en detalje som det at man kan vælge at spille spillet i sort/hvid, er måske ikke i længden en indstilling man ønsker at bruge, men at muligheden er der, og det udtryk den giver er bare super autentisk, og et glimrende eksempel på udviklernes dedikation og øje for detaljer.
Hvad er så det nye i denne udgivelse? Ikke så voldsomt meget desværre, det har fået en grafisk opdatering så teksture og flame rate er op til nutidige standarder, men forvent ikke et helt nyt look, 6 år er en del i spilbranchen, og det ses. Ansigter træder tyderligere frem af baggrunde, lyseffekter er tydelige og de små detaljer i baggrunde er skarpere, men der er på ingen måde tale om en revolution.
Det vigtigste må være at alt tidligere udgivet DLC er her, og for mit vedkommende betød det faktisk to sager jeg ikke før havde spillet. Ud over at L.A. Noire er et ganske indholdsrigt spil i sig selv, blev der efterfølgende udgivet en del enkeltstående historie DLC af ret høj kvalitet. ‘The Naked City’, ‘A Slip of the Tongue’, ‘Nicholson Electroplating’, ‘Reefer Madness’ og ‘The Consul’s Car’ er alle sager der på fineste vis tilføjer til et i forvejen stort spil.
Det er som sagt 6 år siden L.A. Noire udkom oprindeligt, men der er ikke rigtig kommet et spil siden, der helt levere den samme detektiv oplevelse og ‘Film Noir’ stemning, der har været en del snak om et nyt spil i serien, men udviklerne bag, Team Bundie har desværre drejet nøglen om, og Rockstar der har ansvaret for denne remaster, har ikke rigtig meldt noget klart ud.
Intil vi forhåbentlig høre noget om et nyt L.A. Noire spil er der heldigvis denne remaster, som er et absolut must hvis du af en eller anden grund ikke skule have spillet den oprindelige udgivelse. Er du L.A. Noire veteran er der stadig massere gode grunde til endnu engang at indtage rollen som detective Cole Phelps, måske har du endda et par overraskelser, i form af de oprindelige DLC tilføjelser tilgode, og denne pakke indeholder som sagt alt udgivet DLC.
