Hvad får man når man fjerner den kreative hjerne bag en spilserie elsket af både spillere og anmeldere verden over gennem 25, og derefter vælger at fortsætte serien? Svaret er et spil lige så rodet, grimt og usammenhængende som hele ’skilsmissen’ mellem Kojima og Konami – nogle vil måske kalde det for poetisk retfærdighed.
Noget af det der altid har fascineret mig ved Metal Gear serie var dens evne til at overraske, forny og bygge og udvide på sig selv, og på samme tid hele tiden holde fast i de elementer der fungerede og så fra spil til spil bygge på – jo vist alt var ikke lige vellykket, men evnen til at kreativt at eksperimenterer, lære at sine fejl og samtidig være tro mod spillet sjæl har altid været der – Med Metal Gear var man aldrig i tvivl om, at man sad med et kreativt genis hjertebarn.
Jeg har prøvet at holde et åbent sind med Survive og ikke været alt for bias i processen, et at problemerne er dog at man alt for ofte bliver mindet om hvor serien kommer fra og frem for alt hvad den kunne have fortsat med at udvikle sig frem imod – det er en ting, et andet og lang større problem er at Metal Gear Solid ganske enkelt ikke er sjovt i længden.
Historien i Survive er langt ude og involverer ormehuller, tidsrejser, epidemier, mutationer og zombier – det er der ikke som sådan noget i vejen med, og garvede Metal Gear fans er vandt til overnaturlige fænomener, muterede fjender og plottvist der udfoldes i timelange cutscenes så den del køber jeg, og på sin egne særprægede facon fungerer det i og for sig fint dog uden at imponerer eller tilføje noget mindeværdigt til universet.
Grafisk er Survive pænt, spillet er udviklet i Fox Engine, Metal Gears egen grafik motor, og i den henseende ligner det på mange måder en udvidelse til The Phantom Pain. Desværre er det meget gråt i gråt, specielt når du er omringet af giftigtåge, som synes at være en mere eller mindre fast del af banedesignet. Jeg var også lidt træt af den ensformige Afghanske ørken der udgjorde de første 15 timer a The Phantom Pain, men jeg skal da love for at de fik løsnet op for farvepaletten da man landede i den afrikanske jungle – den variation savner jeg virkelig i Survive.
Gameplay i Survive er en blandet pose bolsjer med fokus på overlevelse, ressource indsamling og base opbygning, sidstnævnte er det der fungerer bedst, og det bygger videre på de elementer der allerede blev introduceret i The Phanthom Pain. Det kræver dog en del timers indsamling af materialer og der skal låses op for nye og bedre byggeprojekter før det begynder at bliver sjovt.
Problemet med de mange timers indsamling af ressourcer, der er langt største delen af spillet, er at det ikke er ret sjovt. Du er konstant presset af at din livs måler skal holdes oppe ved at indtage væske eller føde, din største udfordring er ikke kun de vedvarende zombie angreb men i høj grad også din egen krop. Jeg sætter pris på et godt ”overlevelses spil”, men det virker som om gameplay ikke helt er tilpasset til genren, Survive trækker stadig tungt på Metal Gear seriens fokus på stealth, men der er bare ikke de samme muligheder når alle fjenderne stor set er ens, og de hverken kan bruges til at presse informationer ud af eller spejde efter nogle med særlige brugbare evner der kan rekrutteres. Det hjælper heller ikke på oplevelsen at du kun kan gemme spillet hjemme i basen, så dør du mod enden i mission er det helt forfra.
Metal Gear Survive er et problematisk skilsmisse barn der i den grad savner Kojimas kreative indput og fokus. Resultatet er spil der forsøger noget nyt, men holdes tilbage af mangel på omtanke for projektet – ideerne er der, og det kunne have virket bedre, hvis man ikke krampagtigt havde holdt fast på seriens traditionelle gameplay.
