Sommeren er slut og det er tid til de årlige sports udgivelser, de kommer som perler på en snor, Madden 19 d. 10. august, PES 19, d. 30. august, NBA 2K19 d. 7 september, NHL 19 d. 14 september, Fifa 19 d. 28 september, WWE2K19 d. 5. oktober og listen kunne sagtens udvides, men vi stopper her. Jeg har aldrig helt forstået behovet for en fuld udgivelse hvert år. Kunne meget ikke klares ved en årlig DLC, hvor spiller transfers og andre opdateringer blev tilføjet? Oh well – salgstal lyver ikke, og det er en guldgrupper for EA, 2K Sports og andre udviklere der sidder tungt på markedet.
Nu er NBA 2K19 landet i min Playstation 4, og jeg skal være ærlig at sige jeg ikke rigtig vidste hvor jeg skulle starte. Jeg er ikke basket fan, kender ikke alle reglerne, og sidst jeg spillede et basket spil var NBA Hangtime til Nintendo 64, det er mange år siden, og det var ikke ligefrem realisme der var i fokus der.
Der er et væld af muligheder og modes i NBA 2K19, og for én der aldrig har spillet et spil i serien kan det være ganske overvældende at finde en passende indgangsvinkel til spillet. Der er en ’trænings mode’ men mulighederne, finesserne og detaljegraden er så mange at jeg ganske enkelt ikke kunne overskue det, så jeg valgte at give mig i kast med ’MyCarrer’ der er spillets singleplayer historie del.
Nu har jeg ikke noget sammenligningsgrundlag, ud over ”historiedelen” i WWE2K18 så var virkelig ringe, men jeg synes ’MyCarrer’ overrasker positivt.
Vi lander i skoene på den unge håbefulde og meget ambitiøse ’A.I.’ der, til hans egen store overraskelse bliver forbigået til årets NBA draft. Skæbnen vil at han kommer til Kina og spille for en klub i Shanghai, det er selvfølgelig ikke optimalt, og det er nu din opgave at spille så inspirerende at klubber i NBA for øjnene op for dig. Der er ganske underholdende historie sekvenser mellem kampene, ’lost in translation’ øjeblikke og tilpas med variation, som f.eks. da ens tidligere holdkammerat kommer på besøg og turen går til den lokale spillearkade, hvor man kan udfordre hinanden i en gammel arkade version af NBA 2K – rigtig godt påfund.
Jeg kæmpede en del med styringen, ikke fordi den ikke er responsiv, men fordi jeg er ny til serien og der efterhånden er læsset så mange detaljer ind. Der er f.eks mange måde at afslutte på, den klassiske er firkant knappen, men man kan også bruge højre thumbstick, hvor forskellige retninger præger din afslutning på forskellige måde. Det er selvfølgelig smart for den rutinerede bruger, men for mig resulterede den i en masse afslutninger på uønskede tidspunkter (og sådan taber man lynhurtigt basket kampe) så jeg valgte at nøjes med firkant knappen i det lang løb. Det samme gør sig selvfølgelig gældende for afleveringer, driblinger, løb uden bold og mange andre ting, og så har jeg ikke engang snakket om styring af forsvar endnu.
’MyCarrer’ bringer dig efter en omvej til Kina, en tur i de mindre række hos Fort Wayne i Illinois endelig til den store chance i NBA. Jeg var godt underholdt, dog overrasket over hvor nemt det var at komme videre, jeg følte ikke ligefrem selv at jeg var NBA materiale, men ikke desto mindre stod jeg efter et par timers spil skulder ved skulder med LeBron James i LA Larkes. Så er man i gang og MyCarrer har, via en fin lille prolog, fanget min interesse og jeg har lyst til mere, hvilket jo altid er et godt tegn. Herfra starter man så sin færd mod toppen i NBA, ud over de mange kampe der er på programmet er der også mulighed for at træne bestemte områder i sit spil, tjener points der gør dig bedre, møde andre spillere online og træne med, indgå sponsoraftaler og selvfølgelig individualiserer din spille med tøj, udstyr og tatoveringer i lange baner.
Udover MyCarrer er der en lang række andre modes, man kan sammensætte sit egent drømmehold af nuværende stjerne og tidligere legender. Der er online tunerringer og en manager del, hvor du kan prøve at styrer nogle af de bagvedliggende mekanismer. Kort sagt så er NBA 2K19 pakket til bristepunktet med indhold, det kan være overvældende for en nybegynder til serien, men spillet formåede alligevel af fange min interesse, og jeg havde hele tiden lyst til at forbedre mig, og følte også at spillet langsomt gav mig noget igen.
