Det er blevet efterår, endnu en september måned lakker mod enden, og lige så sikkert som dagene bliver kortere og bladene falder af træerne, ja lige så sikkert er det, at de årlige sportsudgivelser udkommer med få ugers mellemrum, som perler på en snor. De kommer nok også til at dominerer salgslisterne de næste par måneder. Fifa og PES her i Europa og Madden og NBA 2k20 i USA – det behøver man vist ikke være insider i branchen for at forudse.
NBA 2k20 er uden sammenligning det bedste basketspil på markedet, i hvert fald når det komme til realistiske gengivelse af sportsgrenen, det man kalder simulations spil. Desværre er det også på grænsen til at være det bedste ”casino-simulations-spil”, da hele oplevelsen er sovset ind i microtransaktioner, i en sådan grad, at man ikke kan lade være med at føle sig en lille smule snydt, er det et helt spil jeg har købt? Eller er det en demo til 500kr? Der skal ikke være tvivl om, at der er masser af muligheder og gameplay at give sig i kast med, uden at skulle have muldvarpeskindet op igen, men microtransaktionerne er så mange, og så allestedsnærværende, at det virker decideret grådigt. Specielt når man kigger spillet efter i sømmene, og opdager hvor meget det ligner den udgivelse der kom for præcis et år siden.
Desværre er de lange load tider også de samme som sidste år, hvilket jeg havde håbet der var kommet lidt bedre styr på, men når de er overstået så kører spillet til gengæld også komplet fejlfrit.
Der er dog små ændringer hist og her, men man skal kende serien og spille en del timer for at bemærke dem. Jeg synes generelt der er del forbedring i AI, hvordan de bevæger sig på banen, søger mod åbne områder, og særligt på forsvar kan man, (i højere grad end tidligere) overlade en computerstyret holdkammerat til at dække boldholder, og rent faktisk forvente at de løser opgaven. I min optik er det også nemmere at score på sine skud, hvor det foregående år har været meget stramt hvornår man skulle slippe skudknappen, er det i 2k20 lidt mere tilgivende, specielt hvis man har nogenlunde styr på de forskellige spilleres evner, styrker og svagheder.
Den største forbedring er måske MyCarrer, eller det er måske bedst kan beskrives som en historie, hvor man lave sin egen spiller, starter fra bunden og arbejder sig op. Det er som sådan ikke en nyhed i seriens sammenhæng, men der er for alvor skruet op for ambitionsniveauet, og det kan bl.a. ses ved at LeBron James er medproducer og hollywoodstjerne som Idris Elba og Rosario Dawson medvirker. Historien er meget mere velskrevet end tidligere, og selvom den ikke er lang er den bestemt en gennemspilning værd.
Udover MyCarrer er der en lang række andre modes, man kan sammensætte sit egent drømmehold af nuværende stjerne og tidligere legender. Der er online tunerringer og en manager del, hvor du kan prøve at styrer nogle af de bagvedliggende mekanismer. Kort sagt så er NBA 2K20 pakket til bristepunktet med indhold, er du nybegynder til serien kan det være en udfordring at komme i gang, dels fordi der er så mange muligheder, og dels fordi styringen er så kompleks. Jo mere man spiller desto mere bliver man dog fanget af det, grundmekanismerne er så velfungerende, fornemmelsen af progration er fantastisk (hvis man har tålmodighed), og kunne 2K Sports bare skrue lidt ned for den offensive brug af microtransaktioner, så kunne jeg også diske op med en højere karakter.
Samlet set er NBA 2K20 en lidt svær størrelse, på den ene side er det (stadig) en forrygende spiloplevelse, og man må sætte pris på udviklernes indsats på at forbedre gameplay, selv om det er små tiltag føles det efter mange times spil som et ordentligt løft. På den anden side er der stadig meget tunge load tider, og en helt unødvendig aggressiv implementering af microtransaktioner.
