Need for Speed Familien har lanceret et nyt medlem

Published:

Risikér alt. Men stol ikke på nogen.

Den 21. november bød Need For Speed familien velkommen til det seneste medlem – Need For Speed – Rivals.

Need For Speed er for mange en gammel kending, da de fleste har haft spillet i hænderne på et eller andet tidspunkt i løbet af deres liv. Nu er EA så klar med endnu et spil, der denne gang foregår i Redview County, hvor gaderæs-rivaliseringen mellem politi og gadekørere aldrig stopper. Byen befinder sig i en asfalteret totalkrig mellem de to sider, der kæmper om kontrollen over både de sociale, lokale og nationale medier.

Vælg side når som helst
På den ene side af krigen er gadekørerne, der er ensomme ulve kun med blik for deres egen ære. Gadekørernes styrke er deres ekstremt manøvredygtige biler, der er som skabt til fartfyldte ræs og episke biljagter. På den anden side af loven er politiet, som samarbejder om at jage og fange gadekørerne ved hjælp af alle politistyrkens hjælpemidler.

Det er muligt at skifte side når som helst og prøve kræfter med begge roller. Én ting er sikkert – uanset hvilken rolle man vælger, er man garanteret fart, spænding og masser af action.

Ifølge EA er højdepunkterne i det nye Rivals spil:

All-Drive- Som noget helt nyt i Need for Speed Rivals vil “All-Drive” udviske grænsen mellem single- og multiplayer-spiloplevelsen. Her er ingen venteværelser eller -tid. Vejene krydses bogstaveligt talt, når løb og biljagter støder stammen og skaber en verden, hvor der aldrig vil være to øjeblikke eller løb, som er ens.

Din bil, din identitet – Giv din bil et boost med de nyeste, præstationsfremmende opgraderinger og ny teknologi og sæt dit eget, personlige præg på din bil med et nyt lag maling, udsmykninger, personlige nummerplader, fælge og dekorationer, som viser din individuelle stil overfor dine venner og rivaler. Gem forskellige konfigurationer og hav på den måde en række forskellige “bil-pakker” klar, så du er parat til at sætte dit præg på enhver situation.

Teknologi til jagt og undvigelse- De intense ræs bliver endnu mere spændende med adgangen til ny teknologi og opgraderinger, der er skabt til begge sider af loven. Gadekørerne kan vælge mellem forskellige former for undvigelsesteknologi lige fra radarsløring til elektromagnetisk pulsteknologi. Politiet udstyres til gengæld med chokbølgevåben, vejblokader, helikopterstøtte og meget andet. Uanset hvilken side, du vælger, kan du på den måde bruge teknologien til at holde dig ét skridt foran dine rivaler.

Exit mobile version