Dette års J-Popcon var ikke blot en konference for manga fans, aspirerende tegnere og cosplayers. Der var med hele to biografer, en til det nye og en til det gamle, rig mulighed for at se både anime film og serier på det store lærred, noget der ellers er en sjældenhed i de danske biografer.
Hovedattraktionen, den stort opsatte Cosplay konkurrence, var plaget af forsinkelser og tekniske problemer i et sådan omfang, at det næsten var en skandale. Specielt når man tænker på hvor højt niveauet bland nogle af deltagerne rent faktisk var, og hvor meget forberedelse og sjæl der tydeligvis var blevet lagt i de enkelte kostumer og de små, men ofte meget dramatiske fremførelser.
Havde man ikke tålmodighed med Cosplay arrangementet, var der dog en række andre tilbud der ikke var plaget af tekniske uheld. Artist alley bød på udstillinger af unge talentfulde tegnere, Game Room havde en stor udstilling af konsol maskiner og spil, der selvfølgelig alle kunne prøves. Det var selvfølgelig også muligt at forsvinde ind i mørket, i de føromtalte biografer, og lade sig underholde af en række film eller serier.
En af fordelene ved de Japanske animeserier er at ofte kun løber over en halv eller en hel sæson, og varer par og tyve minutter pr. afsnit. Så man er altså ikke tvunget til at sidde igennem sæson efter sæson for at få afslutningen med, der findes naturligvis også dem som løber over længere tid som Natuto og One Piece men mange af dem der blev vist episoder fra på J-Popcon kan sagtens ses igennem på en kold og trist vinter weekend. Eksempelvis har klassikere som Record of Lodoss War fra 1990, og Gunsmith Cats fra 1995, mig bekendt, ikke været vist eller udgivet i Danmark før, selvom de begge har høstet gode anmeldelser og nyder stor popularitet også uden for Japans grænser.
På film siden var der også en sand perlerække af både nye og gamle klassikere, at se eller gense. Fra den smukke og poetiske si-fi epos Galaxy Express 999 fra 1979, over den lige så sf-fi, men noget mere hårdkogte Spriggan fra 1995, til den nyere Summer Wars fra 2009 hvor den generte og nørdede Kenji får et anderledes sommerferiejob, at agere kæreste til den kønne og populære Natsuki, der ikke vil komme til større familiekomsammen uden vedhæng. Samtidig med de sjove og kiksede episoder dette setup i sin natur medfører, slås Kenji i bedste japanske stil med en matematisk ligning, der i et cyberunivers, ikke ulig en avanceret udgave af Second Life og Facebook, truer med at sende Jorden på kollisionskurs med et parallelt univers.
Alt i alt var J-Popcon 2010 en lidt rodet og uoverskuelig størrelse fyldt med mange gode ideer og intentioner fra arrangørernes side. En del af forklaringen på problemerne skal nok findes i at J-popcon har vokset sig større år for år, og har i år måtte flytte til de noget større lokaler i DGI byen. Man kan håbe, at J-poncon får lov til at blive i DGI byen fremover så der bliver mulighed for større tilpasning, for der er ingen tvivl om at både behovet og potentialet er til stede.
