Nye baner til GRAN TURISMO 5

Published:

Twin Ring Motegi-banen i Japan er den seneste virkelige bane, der er blevet genskabt ned til mindste detalje til Gran Turismo®5. Motegis to baner er tilgængelige i fire forskellige opsætninger i den yderst populære bilsimulator til PlayStation®3 – og pakken kan hentes i PlayStation®Store. Den nye Scion FR-S ’12-bil er også tilgængelig i GT5™.

Twin Ring Motegi-banen har både en oval bane samt en almindelig bane i sin opsætning. Den 2,4 kilometer lange ovale Superspeedway bruges for det meste til amerikanske motorløb, mens den 4,8 kilometer lange almindelige bane lægger asfalt til løb som Super GT og Formula Nippon. Indholdspakken indeholder ikke blot disse to baner, men også øst- og vestbanerne, der opstår, når den almindelige bane opdeles i to separate baner. På den måde får du muligheden for at nyde alle Motegi-banens forskellige opsætninger.

Motegis østbane blev forleden brugt i forbindelse med afslutningen på kvalifikationsprocessen til GT Academy 2012. Mere end én million mennesker verden over hentede GT Academy-demoen med de hurtigste tider fra de deltagende GT Academy 2012-lande i håbet om at kunne slå dem og derved sikre sig en plads i næste runde af den innovative og succesfulde ”fra den virtuelle verden til virkeligheden”-konkurrence, der afvikles i samarbejde med Nissan.

Scion FR-S ’12-indholdet tilføjer en imponerende og kompakt FR (frontmotor, baghjulstrukket) sportsbil fra Scion til Gran Turismo 5. En 2-liters horisontalt placeret motor giver bilen et lavt tyngdepunkt og den mest ideelle vægtdistribution. Bilen er designet specifikt med henblik på optimal køreglæde. Bilen er en bror til Toyota 86, der sælges i Japan. Dens drivlinjeopsætning gør den perfekt til oplæringen i motorsportskørsel.

Begge indholdspakker er tilgængelige nu i PlayStation®Store.

Exit mobile version