Omega Quintet (PS4)

Published:

Omega-hvad-for-neoget? Ja du er lovligt undskyldt, hvis du ikke har hørt om det første eksklusive JRPG til Playstation 4. At Idea Factory, udgiverne af bl.a. Hyperdimension Neptunia og Record of Agarest War serierne, overhoved har turde udgive denne tittel vest for solens rige må siges at være prisværdigt i sig selv, for et mere udtalt stykke japansk spil- og popkultur, på godt og ondt, skal man virkelig lede længe efter.

Historien i Omega Quintet er så langt ude, at den kun kan være undfanget af et japansk udviklingshold, på ukendte euforiserende stoffer. Et mystisk onde kaldet ’The Blare’ truer med at ødelægge verden, og det er op til de såkaldte ’Verse Maidens’ at synge (slås) sig til at frelse verden. Disse ’Verse Maidens’ er teenage popstjerner (for hvis der er noget teenage popstjerne kan, så er det da at redde verden!) og når de ikke lige er på mission, så ryger de i totterne på hinanden, diskuterer deres indbyrdes forhold til deres jævnaldrende, og vist nok helt igennem hotte, manager. Pigerne er i vanlig japansk stil dresset op i små frække kjoler, og når man hopper og vinkler kameraet rigtigt trækker de ned i kjolen og kommer med en kommentar til din usømmelige opførsel. Jeg kender efterhånden den japanske kultur ret godt, og jeg ved hvor meget uskyldighed og renhed betyder i deres sexsualidealer, men det hér er, med vestlige øjne i hvert fald, så tåkrummende pinligt og ’over-the-top’ som det overhoved kommer. Toppen af isbjerget er, når man tager nok skade i kamp, går kjolerne i stykker hvorefter vores heltinder står tilbage i undertøj. Bevares det er ikke første gang i spilhistorien, tænk bare på Sir Alex fra Ghosts ‘n Goblins, men i det tilfælde var det bare mere lødigt og humoristisk, i Omega Quintet er det bare lidt klamt og upassende.

Er jeg sådan lidt ’sur gammel mand’? – måske, men under den kiksede og usexede overflade og de laaaaange kedelige cutscenes gemmer der sig faktisk et ret unikt og meget dybt kampsystem.

Grundkonceptet i kampene er i sig selv ikke så originalt, det er helt traditionelt turbaserede kampe, som man kender det bl.a. fra de klassiske Final Fantasy spil, men herfra bliver der hurtigt bygget på, og det er om at følge med, for allerede et par kapitler inde i spillet, er det ikke nok at vælge enten angreb, magi eller skills hvis de store fjender skal besejres.

Et andet af spillet helt store plusser er det omfattende og meget dynamiske ’Promotional Video System’, hvor man kan optage og redigerer musikvideoer med sine karakterer. Her er et væld af muligheder og detaljer, lige fra kameravinkler til koorografi og outfits, i en sådan grad at jeg blev helt svedt ved tanken. Jeg kan forestille mig at YouTubes servere i Japan er ved at bryde sammen pga. bruger der uploader deres Omega Quintet kreationer, men jeg må indrømme at jeg kun brugte det i de tilfælde spillet krævede det af mig, men jeg vil gerne løfte min hat for Idea Factory når de fortjener det, og denne ’PVS’ editor udstråler kærlighed og overskud i en sådan grad, at jeg kun kunne ønske, at bare lidt af det arbejde var lagt i spillets historie.

Grafisk er spillet godkendt, der er en fin detaljerigdom i karakterer og monstre, og selv når bølgerne går højest er der ikke en finger at sætte på framerate. Selve områderne man udforsker er store, farverige og ganske varierede selvom de også, til tider, kan virke lidt statiske og livløse. Set over en bred kam vinder Omega Quintet dog ikke rigtig noget ved at være en Ps4 eksklusiv, og specielt cutscenes med de statiske animationer skuffer.

Lydsiden er derimod rigtig god, og selvom der i sagens natur er lidt for meget J-pop, er kvaliteten overraskende god, og baggrundsmusikken i de enkelte baner er stemningsfuld og varieret, dog uden at være direkte mindeværdig.

Samlet set kunne Omega Quintet have været et af de mest interessante og nyskabende JRPGs i lang tid, men en dødkedelig historie, et uinteressant persongalleri og et væld af dårlige designbeslutninger sætter et fantastisk dybt og innovativt kampsystem skakmat.

Godt
Spændende og innovativt kampsystem
Detaljeret editor til at lave egne “musikvideoer”
Høj kvalitet af soundtrack og lyddesign

Skidt
Historien er uinteressant og cutscenes lange og kedelige
Persongalleriet er helt igennem stereotyper
Ekstermt japansk (et turn-off for de fleste)

Exit mobile version