Pika Pika! Hvis du har sonderet terrænet hvor Pokémon Go endnu dyrkes, så har du måske bemærket et skred i målgruppen. Pokémon har vokset sig væk fra yngre, inkarnerede spillere, ud mod almene, plus fyrreårige mænd og kvinder forsynet powerbanks og skridttællere. Markedet blev mainstream. Måske har det været udslagsgivende for Pokemons rejse ud af Nintendos smalle principper og japanske tegnefilm mod et mere åbent univers. Detective Pikachu er next generation Pokémon. Oprindeligt er filmen baseret på et spinoff-spil udgivet på Nintendo 3DS, hvor det klassiske Pokemon-koncept blev brudt ned af en talende Pikachu i et mere fysisk miljø. Den retning bragte det gule lommemonster videre til en hyperealistisk filmverden – en alternativ virkelig hvor Pokemons er en almen del af vores samfund. Det er en original ide og en popkulturel fantasi for mange der har fantaseret om, hvordan en Psyduck mon ser ud i baghaven.
Justice Smith spiller den unge Tim, der endnu ikke har fundet sin særligt udvalgte Pokemon-ven. Hans fars mystiske forsvinden bringer ham til storbyen Ryme City – en by hvor Pokémons trives frit mellem mennesker. Trods ligestilling i byrummet, så taler Pokémons og mennesker ikke samme sprog, indtil Tim støder på en rapkæftet Pikachu der siger meget mere end Pika Pika!. Det burde ikke være muligt, men Tim forstår Pikachus sjofle replikker og skrappe tone (leveret af Ryan “Deadpool” Reynolds). Forbindelsen og forståelsen mellem drengen og den uortodokse Pokemon bringer dem tættere på mysteriet om den forsvundne far og hvad det er for en hemmelighed som spirer et sted i byen. Og her er det så også at Detective Pikachu kommer til kort i historien.
Hvor meget øjet end trives i det realistiske miljø med en verden af Pokemons, så er den noir-typiske historie en svækkelse for filmens gode ambitioner. Mens det æstetiske sprudler af gejst og opfindsomhed, så har filmstudiet hyret en upersonlig maskine til at skrive en ensrettet historie hvor forudsigelighederne står i kø. Og hvor er det ærgerligt. Der er klassiske elementer fra crime-genren, hvor simple forbrydelser trækker tråder op i større magthierarkier, men vi er blevet så forvent med opskriften, at to hjerneceller nemt kan regne plottet ud. Så fungerer Detective Pikachu meget bedre i de små sekvenser, hvor sort komik udspilles og Pikachus frække replikker øger aldersgrænsen. Momenterne skaber liv og energi, men hjernen bag forbrydelsen er nærmest en rutinesag.
Ikke desto mindre må man betragte Detective Pikachu som en sjældent set vellykket filmatisering af et videospil. Kan det virkelig passe? Ja, den altid udfordrende grænseovergang fra film til spil, som i årtier har skabt filmiske deroutes og andre katastrofer, består denne gang sin eksamen over middel. Resultatet er et popkulturelt hit med visuel spændstighed blandet med både kærlighed og komisk distance til Pokemons moderne mytologi. Trods historiens maskinelle præg, så kunne man næppe ønske sig mere.
Ekstramateriale:
Den anmeldte udgave er 4K UHD, som også indeholder traditionel blu-ray udgaven. Filmens kulørte univers kommer virkelig til sin ret med formatets lækre hi-res crispyness. Derudover er der vedhæftet en Detective Mode, produceret specifikt til udgivelsen, hvor filmen undervejs suppleres med Pokémon-trivia, kommentarer, behind-the-scenes indsigter, m.m. Det giver filmen noget tiltrængt gensynsværdi og oplagt fan-materiale. Resten af ekstramaterialet er mere standardindhold, bestående at promos, dokumentar om tilblivelsen, musikvideo og Ryan Reynolds lidt utraditionelle måde at fortælle om sin rolle. Absolut en fysisk udgivelse der er købet værd.
