Ratchet & Clank i nyt eventyr til Playstation 3

Published:

Ratchet & Clank så dagens lys i november 2002, og spilserien med dem har været en kæmpe succes – den blev hurtigt en af de mest populære titler fra SCEE til dato – som har solgt over 26 millioner eksemplarer på verdensplan.

Denne nye, astronomiske titel markerer en ægte “tilbage til rødderne”-oplevelse for udvikleren Insomniac Games, og måske får vi endelig spor nok til at kunne løse mysteriet om Ratchets oprindelse. Efter at en af de mest berygtede forbryderjagter i historien ender med, at Vendra og Neftin Prog bliver fanget, tilbyder Ratchet & Clank at eskortere de farlige forbrydere til Vartax Forvaringsanstalt. Efter et vovet og vellykket flugtforsøg fra et fængsel på kanten af galaksen, er Ratchet & Clank faret vild i en forladt sektor. Der, langt ude i rummet, er de vidne til en interdimensional begivenhed, der truer hele universet – og som tvinger Ratchet til at beslutte sig for, hvad der virkelig betyder noget!

Ratchet & Clank: Nexus danner bro imellem den klassiske Ratchet & Clank-oplevelse og det nervepirrende næste skridt i den populære spilserie, der introducerer nye spilelementer, heroiske og historiebaserede eventyr, knivskarp humor og hele det velkendte persongalleri. Men det er ikke ren afslapning. Nye steder, våben, dingenoter og fjender holder dig på tæerne i denne overjordiske spiloplevelse. Rummet er blevet farligt igen!

[carousel_gallery include=”19955,19954,19953,19952,19951,19950,19949″]

 

Exit mobile version