10.7 C
Copenhagen
28 oktober 2024

Succesfuldt dansk computerspil løfter sløret for en markant opdatering, der vil imponere fans verden over

Published:

Aarhus, Danmark, 25. Juli 2024 – 10 år er gået siden danske Mads Skovgaard begyndte at udvikle sit computerspil Necesse, der sidenhen er blevet en international succes, med mere end en million solgte eksemplarer. Selvom Necesse faktisk endnu ikke er færdigudviklet, kan fans verden over allerede spille spillet mens teamet på 8 personer i Aarhus stadig arbejder på at udvikle og finpudse de sidste detaljer. Den hidtil største milepæl ser nu dagens lys den 10. august 2024, hvor Necesse udkommer i en ny og kraftigt opdateret version, som mange fans verden over kun kunne drømme om. “For 10 år siden begyndte jeg at udvikle Necesse som et hobbyprojekt. For fem år siden kom Necesse i Early Access på den populære spilplatform Steam. For et år siden startede jeg mit spilfirma Fair Games og udvidede det fra en enkeltmandsvirksomhed til et team på nu otte passionerede spiludviklere. For seks måneder siden nåede Necesse at ramme en million solgt eksempler verden over. Nu udgiver vi en grafikopdatering, der giver Necesse et helt nyt udseende, som vi håber at vores fans vil elske. Det har været en vild rejse,” udtaler Mads Skovgaard, skaberen af Necesse.

Aarhusianske Fair Games, som er studiet bag Necesse, lover at forbedre spiloplevelsen for eksisterende og nye fans, hvor både det grafiske og den tekniske del bliver løftet til nye højder. I forbindelse med den nye opdatering lancere spilstudiet ligeledes en ny video, der giver et indblik, af hvad der kan forventes af den kommende opdatering.

Ny trailer til spillet Necesse:

Den nye video kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=K_egmB6i9zc

Related articles

spot_img

Recent articles

spot_img