Så er Visual Concepts og 2K Sports klar med årets WWE udgivelse. Jeg skal med det samme være ærlig og sige, at min mening generelt om årlige sportsudgivelser er, at de ikke burde eksisterer, eller i hvert fald ikke som fuld pris udgivelse. Fra mit synspunkt sker der ganske enkelt ikke nok fra år til år, at det retfærdigører en ny udgivelse. Det burde være nok at udsende et nyt når grafikmotoren opdateres, alt andet skulle kunne klares med et årligt opdaterings DLC til 100-200kr, der introducerede de få ændringer der bringes fra år til år.
Men markedet er der åbenbart til en årlig udgivelse af et spil til fuld pris, og jeg annerkender også at gamersegmentet for sportsspil er ganske dedekeret, og for dem er årets højdepunkt den nye itteration af ynglingssporten.
Hvad bringer WWE 2K18 så med sig af nyt? Ja først og fremmet er der, nærmest vanen tro, endnu flere wrestlere at vælge mellem end sidste år, faktisk over 200, det er svimlende og uoverskueligt, og jeg kender kun en brøkdel af dem. I bedste amerikanske product placement stil, kan man også vælge at slås som KFC kendingsfigur, Colonel Sanders, da de er en WWEs hovedsponsorer. Når det er sagt, skal udviklerne have ros for at lægge et stort arbejde i at gøre de enkelte karakterer utrolig detaljerede og unikke.
Der er selvfølgelig også mulighed for at lave sin egen wrestler fra bunden, mulighederne er nærmest uendelige, og faktisk er noget af det morsomste ved spillet at tage sin egen wrestler online blot for at se nogle af de kreative, og til tider fuldstendig vandvittige, kreationer fans verden over har skabt.
Selve gameplayet i WWE er stort set uændret og det er stadig bund solit, grafisk har spillet aldrig set bedre ud, selvom det af en eller anden grund slet ikke kan lade sig gøre at få wrestlernes hår til at se bare nogenlunde naturligt ud. Den mest bemærkelsesværdige ændring til gameplayet er nok, at du nu kan løfte og bære modstandere på fire forskellige måder, det åbner op for en del muligheder, specielt hvis du spiller som en af de store og kraftfulde typer, og man bliver af en eller anden grund aldrig træt af at lave ‘power bomb’ på sin modstander, og se dem flyve ud af ringen.
En af de mest synlige ændringer fra sidste års udgave af WWE er, at man nu kan være op til otte kæmpere ad gangen (sidste år var det kun muligt at være seks). Det er på papiret en rigtig god ide, og et skridt nærmere drømmen om at kunne realisere de vandvittige ‘Survivor Series’ hvor fem mod fem kæmper mod hinanden, desværre er det ikke specielt sjovt når der er så mange i ringen da kampene trækker unødigt lang tid ud.
Visual Concepts har også forsøgt at bygge videre og udvide det der hedder ‘My Career’ som er spillets forsøg på at lave en RPG agtig oplevelse hvor du starter fra bunden og bygger din wrester op, i et forsøg på at nå toppen. Ideen er fin, og jeg var spændt på at dykke i dette mode, men desværre er det en kæmpe skuffelse. Backstage områderne er denne gang mere omfattende, men de er ret livløse og kedelige at udforske, dialogerne er hele tiden på grænsen til det tåkrumende pinlige – og ja, jeg er klar over at ‘trash talk’ er en del af sporten, men det kunne altså godt være leveret med lidt mere sjæl og frem for alt humor. Det er nok ikke nemt at samle alle sportens stjerner og få dem til at indtale stemmer til spillet, men det stemmeskuespil der er lagt i ‘My Career’ delen er bare af for ringe kvalitet.
Samlet set er WWE 2K18 lidt af en blandet pose, der er mere 200 wrestlere at vælge mellem, en af de bedste editors til selv at lave en karakter i noget spil overhoved, og vigtigst af alt er gameplay stadig underholdende. Desværre er der ikke så mange nye tiltag som man kunne håbe, og ‘My Career’, der er spillet historie del, er direkte pinlig ringe.
