Så er 2K Sports klar med årets WWE udgivelse. Sidste år havde jeg fornøjelse af at anmelde WWE 2K18, og jeg kan med det samme konstaterer at nogle af de kritikpunkter jeg havde dengang er der blevet rettet op på. Det ændre dog ikke på min generelle holdning om årlige sportsudgivelser, at de ikke burde eksisterer, eller i hvert fald ikke som fuld pris udgivelse. Fra mit synspunkt sker der ganske enkelt ikke nok fra år til år, at det retfærdiggøre en ny udgivelse. Det burde være nok at udsende et nyt når grafikmotoren opdateres, alt andet skulle kunne klares med et årligt opdaterings DLC til 100-200kr, der introducerede de få ændringer der bringes fra år til år. Der udover synes jeg 2K og deres tilgang til microtransaktioner grænser til det grådige og usympatiske, WWE er måske ikke det værke eksempel vi har set, men de er der, og det er bare irriterende at man ikke (indenfor rimelighedens grænser) selv har mulighed for at åbne for alt spillet indhold uden at skulle punge ud igen for køb i spillet.
Hvad bringer WWE 2K19 så med sig af nyt? Ja først og fremmet er der, nærmest vanen tro, endnu flere wrestlere at vælge mellem end sidste år, 2K skal have ros for at lægge et stort arbejde i at gøre de enkelte karakterer utrolig detaljerede og unikke.
I år er der også comeback til ”Showcase Mode”, der af en eller anden grund ikke var at finde i WWE 2K18, her får vi lov til at træde i Daniel Bryans fodspor. Den er delt op i 12 kapitler hvor hvert repræsenterer en betydelig kamp i hans karriere, de er krydret med små filmklip med hovedpersonen selv der fortæller historier og fakta. Det er ganske underholdende, og rart at se, at showcase er tilbage.
Helt nyt til WWE universet er det Mortal Kombat inspirerede ’Towers Mode’ her kæmper man en række kampe under et bestemt tema. I ’Gauntlet Towers’ skal alle kampe klares i en setting og hvis du taber en kamp eller er nød til at forlade din Playstation i længere tid, er der forfra næste gang. I ’Steps Towers’, som navnet også antyder, kan man dog tage det i sit eget tempo. Towers kan have mange forskellige regler, sammensætning eller bestemte kriterier der skal opfyldes, og der er nye towers både dagligt og ugentligt, så der er altid noget nyt at give sig i kast med.
Sidste år var ret utilfreds med spillets kampagne, eller ’My Carrer’ som det hedder, der var plaget af en kedeligt historie og elendigt stemmeskuespil. I dette års udgivelse er der heldigvis fremgang at sporer. Historien er bygget op omkring en ung ambitiøs wrestler der starter på indiescenen kaldet BCW, hvor stemningen fra den lokale gymnasiehal og de spartanske forhold virkelig står i kontrast til den store liga.
Både selve historien og stemmeskuespillet føles lang mere autentisk end tidligere, og jeg følte oprigtigt en udvikling og ændring i karaktererne, hvilket jeg ikke har været i nærheden af tidligere i denne serie.
Det er ærgerligt at udviklingen af evner og moves er så langsommelig, og det er her lootboxes kommer i spil, for det tager en evighed at åbne op for noget som helst spændende, men mindre du er villig til at punge ud.
Der er selvfølgelig også mulighed for at lave sin egen wrestler fra bunden, mulighederne er nærmest uendelige, og faktisk er noget af det morsomste ved spillet at tage sin egen wrestler online blot for at se nogle af de kreative, og til tider fuldstændig vanvittige, kreationer fans verden over har skabt. Jeg tror ikke jeg har oplevet en bedre mekanisme til at lave sin egen karakter i noget andet spil til dato – og jeg har efterhånden prøvet en del.
Selve gameplayet i WWE er stort set uændret og det er stadig bund solit, grafisk har spillet aldrig set bedre ud, selvom det af en eller anden grund slet ikke kan lade sig gøre at få wrestlernes hår til at se bare nogenlunde naturligt ud. Den mest bemærkelsesværdige ændring til gameplayet er nok ’Payback’ systemet, den giver dig mulighed for at have to særligt stærke moves på din karakter der, hvis de bliver brugt rigtigt kan ændre kampens udfald. De skal dog times helt rigtigt for du kan kun bruge det én gang pr. kamp.
